Prisen er naturligvis en væsentlig faktor, når en virksomhed ønsker at annoncere på Instagram. Det kan dog være svært at komme med et konkret svar på, hvad annoncering på Instagram koster, da det blandt andet afhænger af faktorer som målgruppe, konkurrence og branche.

Instagram er et socialt medie med over 400 millioner brugere og er desuden et af de mest benyttede sociale medier i Danmark. Der er derfor en stor forretningsmæssig værdi i at være tilstede på Instagram.

Kom i gang for få penge

Ved at fastsætte et budget i annonceopsætningen bestemmer virksomhederne selv, hvor meget de ønsker at annoncere for, samt hvor længe annoncen skal køre. Hvis målsætningen er trafik, er der dog et minimumsbeløb på 25 kr. per dag, mens det for de fleste andre målsætninger blot er minimum 5 kr. per dag. Det gør det muligt at komme i gang med annoncering på Instagram for få penge.

Ydermere giver Instagram mulighed for at vælge netop den annoncetype, der passer bedst til den enkelte virksomhed. Disse annoncetyper er følgende:

  • Billedannoncer
  • Videoannoncer
  • Karruselannoncer
  • Annoncer i Stories
  • Samlingsannoncer

Betal per klik eller per visning

I opsætningen af den valgte annoncetype er der mulighed for at vælge, om man ønsker at betale per klik eller per visning. Jo mere konkurrence, der er inden for den valgte målgruppe, jo højere er prisen per klik eller per visning.

Hvis målgruppen er bred med lav konkurrence, bliver prisen lavere, men det kan dog give en del irrelevante klik. Af den grund varierer klikpriserne en del. Hvis målet er at nå ud til en masse brugere og forsøge at tiltrække trafik til websitet, kan man med fordel annoncere til en bred målgruppe for et forholdsvist lille budget.

Der er tre muligheder for at købe, køre og spore annoncer på Instagram:

* I app’en – promovering af opslag, man har delt på Instagram

* Annonceadministrator – samme effektive annonceringsværktøj anvendes ved annoncering på Facebook

* Instagram-partnere – hjælp fra ekspert til køb af annoncer

De mange annonceringsmuligheder på Instagram giver gode muligheder for at lave specifikke annoncer, der rammer plet hos målgruppen og sikrer høj værdi for pengene.

Vil du vide mere om annonceringsmulighederne og priserne? Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om annoncering på Instagram og andre relevante sociale medier.

Comments are closed.