Marketing automation er automatisering af marketingaktiviteter. Denne effektive metode muliggør målrettet kommunikation med et stort antal leads – samtidigt med at der opnås store tidsmæssige besparelser.

Ved hjælp af marketing automation kan din virksomheds budskaber bliver leveret, når modtagerne er klar til det. Det er effektivt, nemt og tidsbesparende. Det eneste, det kræver, er, at du designer adfærdsbaserede flows og udarbejder de nødvendige indholdselementer.

Marketing automation sikrer dermed din virksomhed en personaliseret og automatiseret marketingindsats, der hjælper dine kunder, gør dem klogere og fører dem videre i købstragten.

7 fordele ved marketing automation

Hvis du ikke allerede har tænkt marketing automation ind i din digitale strategi, er det på tide at gøre det. Du opnår nemlig en lang række fordele, der sikrer din virksomhed stor værdi:

1. Tid. En af de vigtigste fordele er, at du sparer masser af tid, som du kan bruge på andre vigtige indsatser, der gavner din markedsføring.

2. Personalisering. Du har mulighed for at personalisere dit indhold og dine budskaber, så du viser brugerne det indhold, der er relevant for dem.

3. Gode kundeoplevelser. Ved at du personaliserer dit indhold, sikrer du også en forbedring af dine kunders købsoplevelser og syn på din virksomhed.

4. Flere og bedre leads. Automatiseret indhold, der er målrettet relevante personer, giver dig bedre kvalitet i dine leads. Via leadgenerering kommer du i kontakt med brugere med en høj købsparathed.

5. Hurtig købsproces. På baggrund af dine besøgendes adfærd kan du målrette din kommunikation og tale direkte til deres behov. Dermed hjælper du dem hurtigere igennem købsprocessen.

6. Kundeloyalitet. Kundeloyalitet er uvurderlig, og ved at du tilbyder dine kunder personlige mailkampagner og tilbud, kan du opbygge og forstærke kundeloyaliteten.

7. Reducering af omkostninger. Ved at automatisere dine marketingaktiviteter og i stedet bruge tiden på at følge op på de varme leads, kan du øge dit salg og reducere dine omkostninger.

Effektiv automatisering af dine marketingaktiviteter

Marketing automation er funderet på en cookie-baseret sporing, der følger dine besøgendes adfærd på dit website, kombineret med demografisk data. Det giver dig mulighed for at indsamle vigtige data om dine besøgende, og derefter reagere på det ved at dele relevant indhold via platforme, hvor dine potentielle kunder befinder sig.

Der er mange muligheder, når det gælder automatisering af din marketingindsats. Men nogle af de hyppigste anvendelsesområder er følgende:

* Automatiserede nyhedsmails – både enkelte mails og serier af mails.

* Automatiseret tilpasning af det indhold, som den besøgende får vist inde på din hjemmeside – eventuelt andre relevante produkter.

* Automatiseret opbygning af annoncemålgrupper – på baggrund af viden om de besøgende på din hjemmeside.

* Automatiseret udgivelse af indhold på forskellige platforme – eksempelvis de sociale medier.

* Automatiserede samtaler med målgruppen via Facebook Messenger (chatbots).

* Automatiserede retargeting-annoncer, der bliver tilpasset i forhold til den viden, du har om brugerne.

Automatisering af ovenstående marketingaktiviteter betyder, at du slipper for det rutineprægede, manuelle arbejde, mens du får mere tid til at producere relevant indhold og styrke relationerne til dine kunder.

Ønsker du at høre mere om dine muligheder for at automatisere dine marketingaktiviteter? Kontakt os for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Comments are closed.