Google Tag Manager (GTM) er et digitalt værktøj, som giver et overblik og en stor mængde konfigurationsmuligheder over alle de små stykker JavaScripts du vil koble til din hjemmeside for at sende information til 3-parter. Eksempler på disse scripts er Google Analytics, Facebook Pixel, Hotjar og affiliate pixels.

Med Google Tag Manager kan du nøjes med at indsætte ét script på din hjemmeside(GTM-scriptet) og derefter implementere øvrige scripts igennem dets brugergrænsefladen. Det hjælper dig dermed med at bevare det fulde overblik. Google Tag Manager består således af tre dele:

1) Tag: Et stykke kode, som tilføjes til siden.

2) Udløsere: Definerer hvornår og hvor et givent tag skal eksekveres.

3) Variabler: Bruges til at modtage og opbevare information, som skal bruges i tags og udløsere.

Hertil er der en række muligheder for mere tilpassede konfigurationer såsom Google Analytics-hændelser, som Google Tag Manager er specielt egnet til med prædefinerede variabler og udløsere. Der kan også sættes Facebook-Events op.

Anvendeligheden er i virkeligheden forholdsvist ubegrænset, idet du også kan skyde tilpasset JavaScript ind via Google Tag Manager – dette er dog ofte en nødløsning grundet låste CMS’er, men giver dig en mulighed for at ændre i DOM uden at tilgå din kildekode.

Læs mere her, hvis du ønsker hjælp til opsætning af Google Tag Manager.

Comments are closed.